|
Det indre marked
Det indre marked trådte i kraft i 1986. Målet med dette
var at der skulle være fri bevægelighed af varer, tjenesteydelser, kapital
og arbejdskraft. Alle de ting ønskede opnået senest 1993. EU har gjort
mange ting for at være sikker på at varer og tjenesteydelser kan bevæge
sig frit over landegrænserne.
Dette er især. - teknisk harmonisering og - gensidig
anerkendelse. Ved teknisk harmonisering forstås at man har fastsat ensartede
regler og krav til produkterne, som især omhandler sikkerhed og sundhed.
Det gælder eksempelvis: legetøj, biler, maskiner, fødevarer, farlige stoffer,
visse former for medicin mm. Gensidig anerkendelse vil sige der ikke er
lavet nogle fælles regler. Det vil sige, at en vare som er lovligt fremstillet
i en mellemstat, frit skal kunne sælges i en anden mellemstat uden yderlige
godkendelse. Man skal altså gensidigt anerkende hinandens produkter, hvis
de lever op til hjemlandets lovkrav.
EU har også fremmet den interne varehandel på andre måder.
Ved grænsekontrol og offentlige licitationer. Grænsekontrol
vil sige at der er fri grænsepassage for varetransport i det indre marked.
Offentlige licitationer betyder at alle landes virksomheder kan byde på
en bestemt ordre. Da der ikke altid har været fri og fair konkurrence
inden for dette område, og det oftest er de lokale virksomheder som har
fået ordren f.eks. hvis staten skulle bygge en institution eller vej.
Med det indre marked blev der indført fri bevægelighed for
personer. Det betyder at alle skal kunne bosætte sig frit samt arbejde
hvor de vil i EU. Dette gælder ikke endnu. Noget andet var at det oprindeligt
også var meningen at alle personer frit kunne passerer grænserne uden
pas. Men Storbritannien, Irland og Danmark var bremseklods da de mente
at det ville give de kriminelle bedre muligheder for at operere rundt
i landene.
Det der er muligt er at de fleste erhvervsgrupper kan nedsætte
sig med sit erhverv i et hvilket som helst medlemsland.
Et vigtigt element i Det Indre Marked er den frie bevægelighed
af kapital. Allerede i starten af 1980erne blev det lettere at investere
og handle valuta, obligationer og aktier over grænserne.
Der
er visse økonomiske fordele ved Det Indre Marked.. Hele ideen om den frie
bevægelighed er baseret på gamle handelsteorier. Hvis handelen foregår
frit mellem landene, vil hvert land specialisere sig i produktion af de
varer, hvor landet er relativt mest effektivt. Dette øger velstanden i
alle lande.
Det
er specielt tre forhold som hele EU vil få fordele af. besparelser
i produktion stordriftsfordele og øget konkurrence.
Besparelserne
i produktionen er følge af den tekniske harmonisering det betyder man
i princippet kan nøjes med at lave et produkt frem for mange forskellige.
Stordriftsfordele bliver lettere at udnytte i produktionen, da virksomhederne
kan købe større maskiner og producerer større mængder. Det giver lavere
omkostninger og dermed lavere priser. Øget konkurrence opstår ved at det
vil blive svært for de ineffektive virksomheder at overleve.
Kommissionen
forudså i slutningen af 1980erne at der i det Indre Marked ville blive
en general stigning i EUs samlede BNP på ca. 4,5 %. Det skulle øge
beskæftigelsen med 1,3 2,3 millioner personer. Det vidste sig dog
at gevinsten var betydelig mindre da stigningen i BNP ca. ligger på 1-
1,5 pct. Dette øgede EUs samlede beskæftigelse med 300.000-900.000
mennesker.
|